Plakat af Emilie Melgaard: “Du er noget ganske særligt”
149,00 DKK
Køb plakaten og støt vores 5 julemærkehjem, hvor vi hver dag hjælper børn ud af mistrivsel.
Kunstner, pædagog og børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen står bag det smukke værk “Du er noget ganske særligt” – der er lavet specielt til Julemærkefonden.
Emilie skriver selv om værket: “Trygge og kærlige relationer er noget der skal vandes og plejes som en have. Derfor er motivet et spirende blomsterhav af omsorg og kærlighed.
Julemærkehjemmenes arbejde har en stor indvirkning på børnenes udvikling og positive selvfølelse, så det føles som noget ganske særligt for mig, at Julemærkefonden har valgt mig som tegner.
Mit ønske med illustrationen er at sætte fokus på vigtigheden af børns voksenrelationer. Børn har brug for nære relationer til voksne der giver dem tryghed, ubetinget kærlighed og som hepper på dem’’.
På Julemærkehjemmene bygger hele vore pædagogiske tilgang på omsorg, nærvær og tryghed – så det er dét du støtter, når du køber denne plakat eller muleposen med samme motiv.
- Plakaten er i A3 størrelse 29,7 cm x 42 cm.
- Papirkvalitet: Munken Pure Rough, 150 gram