Plakat af Lisa Strøander: “Du er værdifuld” – sort/hvid
149,00 DKK
“Du er værdifuld” – smukt budskab på vores nye støtteplakat. Alt salg går til at hjælpe børn på Julemærkehjem.
En af de ting vi lærer børnene på Julemærkehjemmene, er at de er værdifulde og de har en vigtig plads i fællesskabet. Derfor er vi meget stolte af det smukke kunstværk Lisa Strøander har lavet til fordel for børn på Julemærkehjemmene.
Plakaten er i A3 str. (29,7×42 cm) og fås også i lyserød, samt som lejlighedskort i A5, med 4 stk. i pakken.
Kunstner Lisa Strøander skriver følgende om værket:
Vi har allesammen værdi, fordi vi er lige præcis dem vi er. Det kan indimellem godt være svært at holde fast i og tro på.
Men vi er fuldstændig, som vi skal være.
Nogle af os har bare brug lidt ekstra støtte til at se det, og et kærligt puf i ryggen for at komme godt og trygt afsted i livet.
Jeg er selv utrolig taknemmelig for den hjælp, jeg fik som ung. De særlige voksne der så mig, og som hjalp mig på vej, når jeg ikke selv kunne se, hvor jeg skulle hen.
Den støtte fortjener alle for at få den bedste barndom, og det er derfor, det er så vigtigt at julemærkehjemmene findes.
Motivet er en kærlig reminder til os alle og dem vi holder af.
Fordi du er værdifuld. Helt enkelt.